December 18, 2017

TV 2 og Bording bringer julemagien ud i Ford-butikkerne

Fra 1. december kan børn og voksne besøge deres lokale Ford-forhandler og opleve magien fra TV 2s julekalender ”Tinkas Juleeventyr”. Bording har stået for at skabe Tinka-universet hos Ford forhandlere landet over.

Julen venter lige rundt om hjørnet og fra 1. december kan børn og voksne følge med i ”Tinkas Juleeventyr” på TV 2. Men faktisk kan de komme helt tæt på julemagien hos Fords forhandlere rundt i landet. Som led i TV 2 og Fords samarbejde omkring julekalenderen kan du opleve Tinkas univers helt tæt på i Fords forhandlere landet over. Her har Bording A/S stået for at skabe det fysiske Tinka-univers ude hos Ford-forhandlerne.

Mød Tinka og oplev universet

Ved hjælp af ”Tinkas Juleeventyr”-app og Tinka universet i de fem største Ford-stores kan børn og sangglade sjæle optage deres egen musikvideo i ægte Tinka stil. Og der er oplagte selfie-muligheder, når skuespillerne fra julekalenderen besøger de fem officielle Ford Stores.

Se her og hvornår på Fords hjemmeside her

Tinka-universet i print

Foruden installationerne i de fem Ford Stores har Bording A/S også opsat Tinka-universet hos alle Fords forhandlere. Universet består af en skovhytte, træstub-skamler og bord, Eventyrhæfter med aktiviteter, filttæppe med print, to store fotovægge, og et podie til når børnene skal optage deres egne musikvideoer via appen.

Nissehuer til børnene

Hos alle Ford-forhandlerne kan børn desuden bytte sig til en nissehue i Tinka-stil. Det eneste de skal gøre er at udsmykke julestjernen fra Tinka-lågekalenderen og aflevere den til Ford-forhandleren i løbet af december.

Julekalenderen handler om, hvordan nissepigen Tinka kommer ind i menneskenes verden og sammen med drengen, Lasse, skal løse gåden om nissernes tabte magi, og finde ud af, hvorfor mennesker og nisser ikke har set hinanden de sidste 100 år.


Yderligere information:

Søren Ry Mathiasen
Key Account Manager

Telefon: 6024 6036
E-mail: SRM@bording.dk