February 3, 2017

Sult blandt børn bekæmpes med støtte fra Bording A/S

Ved dette års Danmarks Indsamling 2017, Intet barn må sulte, har Bording A/S givet sin støtte, og har dermed meldt sig ind i kampen om at bekæmpe sult blandt verdens fattigste børn.


På lørdag d. 4. februar 2017 kulminerer lang tids arbejde med at indsamle penge til kampen mod sult blandt verdens fattigste børn i et liveshow på DR1 fra kl. 19.00. Hos Bording A/S er man stolt over at være med til at støtte det gode formål og sætte fokus på det vigtige emne, som sult og fejl- og underernæring blandt børn er.

En ekstraordinær stor rabat

Helt konkret har Bording A/S givet en markant rabat på produktionen af en direct marketing-kampagne, der blev sendt ud til landets virksomheder af to omgange i januar 2017. Kampagnen havde til formål at vise virksomhederne de mange muligheder, der følger med, når man giver et bidrag til indsamlingen.

”Vi har støttet Danmarks Indsamling ved at levere ydelserne til en stærkt reduceret pris, og jeg er glad for, at vi kan støtte det gode formål på denne måde,” siger adm. direktør hos Bording A/S, Steen Rocatis.

Kampagnen bestod af to bølger af udsendelser af fysiske breve, der indeholdte et introduktionsbrev og en folder under overskriften ”Bliv en del af Danmarks Indsamling og Tv-showet på DR1 lørdag d. 4. februar”. Brevet blev adresseret og sendt ud til 40.000 i erhvervslivet, og Bording A/S har stået for alt lige fra tryk på brevpapir til udarbejdelse og print af folderen og kuvert.

Et overset emne, der fortjener støtte

”Jeg kan kun blive imponeret over det arbejde, der udføres i samarbejde med Danmarks Indsamling, og som kulminerer med liveshowet på lørdag. Sult blandt børn er et vigtigt, og til tider overset emne, og så jeg synes, det er vigtigt at støtte op, når der bliver sat fokus på det,” fortæller Steen Rocatis og fortsætter med at understrege vigtigheden af emnet, hvor det blandt andet er kommet frem, at der hvert år dør over tre millioner børn af sult inden de er fyldt 5 år.

Har du spørgsmål til direct marketing kampagnen, er du meget velkommen til at tage fat på Claus Hejl, på telefon 29 29 10 23 eller e-mail clh@bording.dk.


Om Danmarks Indsamling

Danmarks Indsamling, der består af Danmarks Radio (DR) og 12 af Danmarks største humanitære organisationer, er en fælles indsamling til fordel for udviklingslandene i Afrika, Asien og Latinamerika. Sammen med danskerne samler de hvert år penge ind til nogle af verdens fattigste mennesker, for at nå FNs 17 udviklingsmål til en bæredygtig verden. År efter år definerer organisationerne bag Danmarks Indsamling 12 projekter inden for et specifikt tema, der bliver overskriften for årets indsamling, som kulminerer i et stort liveshow på DR1.