November 2, 2017

Igen i år er det Bording der står bag DRs lågekalender

Bording står bag lågekalender til Ramajetternes Jul og Snefald

For femte år i streg er det Bording, der står for at producere den fysiske lågekalender til Børnenes U-landskalender, som hvert år udgives af Danida og Danmarks Radio.

At se julekalender i TV er en fast juletradition for de fleste – og nærmest traditionen tro har Bording haft en finger med i tilblivelsen af lågekalenderen til Børnenes U-landskalender 2017.  Faktisk viser Danmarks Radio ikke færre end tre TV-julekalendere til december. Blandt andet Snefald og Ramajetternes Jul, som har hver deres lågekalender.

175.000 lågekalendere

Det er ikke længe siden, at statsminister Lars Lykke Rasmussen og TV-vært Sebastian Klein løftede sløret for Børnenes U-landskalender 2017.

Men faktisk startede arbejdet allerede tilbage i maj måned, da Bording efter en udbudsrunde fik tildelt opgaven med årets lågekalender.

– Trykstarten gik i august og siden er der omfordelt 175.000 sæt lågekalendere til landets udsalgssteder, fortæller Tina Baltzer, key account manager hos Bording.

Alle gode gange fem

Det er femte gang, Bording står for produktionen af den fysiske kalender.

– Endnu engang har det været en stor fornøjelse af samarbejde med Bording omkring tilblivelsen af Børnenes U-landskalender 2017. De arbejder grundigt, effektivt og har fokus på detaljer, som vi måske endda selv overser, fortæller Thit Dyreberg Haldrup, projektleder hos DR Salg.

– Det er lige fra den indledende dialog, til ide, opsætning, produktion, pakning og distribution, så oplever vi en åbenhed, professionalisme og fleksibilitet som er meget afgørende for vores samarbejder og projekter generelt. Resultatet er som altid et førsteklasses produkt, som alle involverede i Børnenes U-landskalender er stolte af, slutter Thit Dyreberg Haldrup.

Lågekalenderen har i år en mere klassisk form modsat 2016s 3D kalender. Til gengæld kan de yngste købe Ramajetternes nissehuer, som Bording ligeledes har leveret.

 Yderligere information

Tina Baltzer
Key Account Manager
tb@bording.dk
+45 40 44 68 65