February 23, 2017

Bibliotekerne får egen webshop til bestilling af tryksager

Effektiv webshop til biblioteker

Som en del af den omfattende digitaliseringsproces, Bording A/S gennemgår i disse år, har Danmarks biblioteker fået deres egen webshop, hvor de kan bestille stregkodelabels og andre standard tryksager. Webshoppen udbydes til bibliotekerne på Bording.one


Effektivisering for begge parter

Biblioteksportalen gør det nemmere for de mange biblioteker rundt om i landet at bestille stregkodelabels og andre tryksager. Fremadrettet kan bibliotekerne gennemføre deres bestilling med kun 5 klik på portalen. Fuldstændig som en almindelig webshop. Det gør processen hurtigere for både Bording A/S og bibliotekerne. Det betyder dog ikke, at der ikke er brug for de menneskelige ressourcer hos Bording A/S, fortæller Steen Rocatis, adm. direktør hos Bording A/S.

”Vi har i øjeblikket meget fokus på digitaliseringsprocessen – både det interne og eksterne flow skal digitaliseres. Det mener vi er en del af det at være virksomhed i dagens Danmark, og det gør kun vores processer og organisation mere effektiv. Stille og roligt får vi frigivet flere ressourcer til at rådgive kunderne i endnu mere. Det mener jeg er vigtigt” fortæller Steen Rocatis.

Individualiseret og tilpasset webshop

Den nye biblioteksportal er et produkt, som Bording A/S har fokus på, for at gøre det så nemt og effektivt for kunden at bestille sine produkter.

”Det gælder for os om at gøre det nemmere for bibliotekerne at bestille deres tryksager. Vi har mange kunder, der har brug for at bestille den samme vare igen og igen, og så giver det god mening at de får deres egen webshop, så de selv kan gå ind og bestille det. Når de så har brug for et mere enkeltstående og specialfremstillet produkt står vi selvfølgelig altid til rådighed og kan rådgive og hjælpe kunden” siger Steen Rocatis om biblioteksportalen.

Biblioteksportalen er starten på en række af andre webshops og portaler, der skal give nem adgang til bestilling for Bording A/S’ kunder. Der er flere kunder, der kunne have behov for samme webshop, der bliver tilpasset den enkelte kundes behov.

Hvis du har spørgsmål til Bording Central, kan du tage kontakt til Steen Rocatis på e-mail sro@Bording.dk eller telefon 4030 4097.


Om Biblioteksshoppen

Bording.one og webshoppen er bygget på BordingCentral, der er Bordings e-commerce og web-2-print platform. Her udbydes en lang række af standardvarer, der er tilgængelige for alle kunder samt de specialiserede varer, der er tilpasset hver enkelt kundes behov. På den måde kan man som fx bibliotekerne bestille alle varer ét sted – uanset om det er traditionelle biblioteksprodukter, tryksager, versioneret POS, forbrugsvarer eller noget helt andet.