Visuel identitet med fart på

 

Trafikselskabet Movia har gjort det muligt for 44 kommuner individuelt at lave skiltning og annoncering til busser rundt omkring på Sjælland. Det sker via Bordings online platform løsninger, som sikrer den visuelle sammenhæng.

 

Sikrer sammenhæng i det visuelle udtryk

Til daglig er Movias mange busser synlige i bybilledet rundt omkring på Sjælland. Her har en stor udfordring været at sikre sammenhæng i det visuelle udtryk på tværs af alle kommunerne.

Trafikselskabet fik derfor den idé at finde en leverandør til både grafisk selvbetjening og produktion, som kunne gøre det nemmere for hver enkelt kommune at lave marketingmateriale, der overholder Movias designlinje.

 

Hverdagen flyder lidt lettere

I tæt samarbejde med to af Bordings virksomheder, Bording Data og Bording A/S fandt de sammen en online platform løsning, som sikrer netop denne sammenhæng.

“Vi har været meget glade for den integrerede løsning, vi har fået hos Bording. Både det funktionelle kommunikationssystem og sammenkoblingen med produktion og distribution gør, at mange af vores processer er blevet forenklet. Det er både ressourcebesparende for os og gør, at hverdagen flyder lidt lettere.” 

Michael Vinkel Madsen, designansvarlig for Movia Trafikselskab.

 

Design til alle brugere

Med Bordings online løsninger er det blevet muligt for Movia at træffe designmæssige beslutninger centralt, som kan anvendes lokalt. Denne selvbetjening gør, at de enkelte kommuner via portalen har rådighed over et vist antal skabeloner og billeder.

Ved at stille selvbetjeningsportalen til rådighed giver Trafikselskabet Movia kommunerne mulighed for at lave flere materialer som, på grund af portalens funktionalitet, automatisk overholder designlinjen. Også den høje brugervenlighed på portalen er vigtigt med så mange brugere, som Movia har.

 

I designer – vi trykker og leverer

Portalen er blevet koblet op med et af Bordings andre systemer, som automatisk producerer og leverer alle materialer lige fra brevpapir og brochurer til plakater og reklamer. Løsning er ideel for et selskab som Movia med mange interessenter.

 

Interesseret i hvordan din virksomhed kan nyde godt af mulighederne på Bordings online platforme? Kontakt Cross Media Manager, Ann-Lee Teilmann og hør mere.