Bording A/S hjælper malerfirma til succes på messe

Med hjælp fra Bording A/S, havde malerfirmaet, H. Friedmann & Søn, i efteråret stor succes på en andelsboligmesse i Øksnehallen i København. Messedeltagelsen var den første i Friedmann & Søns 101 år lange historie, men den beskedne erfaring havde heldigvis ingen betydning for resultatet. De havde stor succes og mange indledende samtaler med forskellige andelsboligforeninger.

Bordings erfaring hjalp Friedmann godt på vej

Friedmann & Søns formål med at deltage på messen var at komme i kontakt med andelsboligforeninger, da de ofte ligger inde med større projekter ad gangen. Messen var en oplagt mulighed til at få de første kontakter, der efterfølgende gerne skulle blive til kunder. Der lå derfor kontaktformularer klar på cafébordene, hvor de besøgende kunne efterlade deres kontaktoplysninger, så Friedmann & Søn kunne kontakte dem efterfølgende.

”Da vi ikke har prøvet at deltage på en messe før, var det rart, vi kunne få rådgivning af Bording. Vi havde nogle idéer til, hvad der skulle være på standen, men Bording kom også med gode idéer og kunne dele ud af deres erfaringer, så vi sammen fandt frem til den rigtige løsning” siger direktør og partner, Jesper Kokholm.

Skal du selv på messe, kan du måske få gavn af vores 7 gode råd til en succesfuld messe

Totalleverandør fra start til slut

Bording A/S var leverandør på en totalløsning til messestanden. Helt konkret hjalp Bording A/S med design og produktion af alt udstyr til standen – lige fra roll-ups til vandkøler og højborde med print. Udover reklamemateriale var der også et vinduesparti og en hel trappesektion på standen, for at vise gæsterne, at Friedmann er eksperter indenfor vedligeholdelse og renovering af facader og vinduesparter og trappeopgange. Derudover virkede vinduespartiet også som en god og anderledes skillevæg.

For at aktivere de besøgende, havde Friedmann & Søn lavet en sjov konkurrence, hvor deltagerne kunne vinde en maler for en dag til hele foreningen, og på den måde sikre stor relevans mellem præmie og deres kerneforretning. For at fange opmærksomheden havde Friedmann opstillet et tre meter langt rør fyldt med malerpensler. Her skulle de besøgende gætte, hvor mange pensler der var i røret for at vinde.

”Vi er glade for, at Bording kunne hjælpe os hele vejen igennem processen. De kunne levere en totalløsning, hvor de hjalp os med både design og produktion af alle de materialer og messeudstyr, vi havde brug for. Det er alt andet lige meget nemmere kun at arbejde med én samarbejdspartner, der kan holde styr på det hele og som har erfaring med den slags” siger Jesper Kokholm.


Om Friedmann & Søn

H. Friedmann & Søn A/S er et over 100 år gammelt malerfirma. Udover at kunne udføre alle salgs maleropgave, kan Friedmann & Søn også udføre renoveringer eller istandsættelser af både små og store størrelser. De har bl.a. stor erfaring med totalmodernisering af lejligheder i hovedentrepriser.

Om Fremtidens Andelsbolig messe

Fremtidens Andelsbolig messe er en inspirationsdag for både bestyrelser i andelsboligforeninger, de enkelte andelshavere og potentielle købere. Messen blev første gang afholdt i 2014 og det er Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentant, der står bag.